mange problemer – hvis ikke alle? – i dårlig eller rettere manglede kommunikation!
Det gælder parforholdet, det gælder forholdet mellem forældre og børn, mellem venner og veninder, det gælder ballade på arbejdspladsen, i samfundet – ja, nærmest ligegyldigt hvor jeg kigger hen..

Det gik for alvor op for mig, da jeg satte mig for at skrive råd til bedre kommunikation efter endnu engang at have mødt et par, der gang på gang støder sammen i stedet for at vokse både som individer hver især og som par. Skønne, kloge mennesker, der så gerne vil hinanden – men alligevel ikke kan finde ud af det i det daglige.

Fordi de ender ud i det samme: der opstår en uenighed om en umiddelbart lidt uvæsentlig ting. De argumenterer for hvert sit synspunkt, tilkendegiver en holdning, argumenterer for den – og BOM! de er uenige. De taler ret roligt først, men jo mere de taler, jo mere uenighed opstår der, stemmerne hæves, og det ender på samme måde hver gang:
Den ene siger ”Ja, ja, så siger vi det!”, og den anden trækker sig mentalt.

Problemet er ”løst” – forstået på den måde, at der så ikke tales mere om det..
Afstanden mellem dem vokser i stedet for at mindskes.

Hvorfor? Fordi de snakker sammen, men reelt ikke kommunikerer.
Kommunikere har rod i det latinske communicare = ”at gøre fælles”.

Det vil sige, at vi allerførst skal gøre fælles, hvad vi egentlig taler om.
Taler vi om, hvem der skal købe ind og lave mad på mandag – eller taler vi om logistiske udfordringer generelt?
Taler vi om selve det at skulle købe ind og lave maden – eller taler vi om, at det spærrer for noget, vi hellere vil?
Eller handler det om en følelse af manglende plads, manglende anerkendelse eller skævvridninger i parforholdet generelt?

Kommunikation kræver ikke kun, at vi taler, men i mindst lige så høj grad at vi lytter. Lytter opmærksomt uden at have den ”rigtige løsning” siddende lige på tungen. Din løsning duer ikke nødvendigvis for din partner – eller omvendt. Ingen sidder inde med en magisk formel til at kende det rigtige svar for den anden..

Kommunikation kræver, at begge parter spørger ind. Det kræver villighed til at ville blive klogere på, hvad han/hun egentlig siger – hvad han/hun egentlig mener – og hvorfor han/hun mener det.
Først da kommunikerer man – ellers snakker (eller råber) man bare sammen..

Gad vide, om du, der læser dette, blot snakker eller reelt kommunikerer med din partner, dine børn, dine forældre, søskende, kolleger osv. osv.?