Terapi og coaching
Terapi og coaching er ikke længere så tabubelagt at gå til. Heldigvis, for de fleste kommer på et tidspunkt i livet ud for noget, som det er godt at kunne få hjælp til at tackle. Men ikke kun mennesker, der oplever store livsomvæltninger eller voldsomme oplevelser, kan have glæde af at gå i terapi eller til coach.
Terapi og coaching giver som udgangspunkt forskellige muligheder for personlig vækst og selvudvikling. Gennem terapeutisk coaching, som jeg står for, kan du udforske dig selv dybere og opdage dine indre styrker og mål. Det er et rum, hvor du kan begynde en indre rejse mod større selverkendelse og forbindelse med dig selv og med andre.
Livet bringer ofte udfordringer og stressende situationer, og her kommer terapi og coaching til hjælp. Som terapeutisk coach er jeg der for at støtte dig igennem livets udfordringer, uanset om det drejer sig om stress, angst, bekymringer eller konflikter med andre.
En vigtig del af terapi og coaching er at arbejde med selvværd og selvtillid. Begge dele er afgørende for at opbygge et sundt og kærligt forhold til dig selv og andre. Det er også en af grundene til, at jeg har fordybet mig særligt i det, så jeg på allerbedste vis kan hjælpe dig med at styrke dit selvværd og selvtillid.
For mange handler terapi og coaching også om at forbedre forhold, både personlige og professionelle. Gennem bedre kommunikation, konflikthåndtering og dybere forståelse kan du skabe bedre relationer i dit liv.
Jeg skræddersyr et forløb ud fra det, du kommer med og ikke mindst, hvem du er. Jeg kan ikke gøre arbejdet for dig, men jeg er her for dig, skaber et forløb, der passer til dig og arbejder sammen med dig for at hjælpe dig med at nå i mål med det, du kommer her for. Jeg tilbyder både fysisk fremmøde i min praksis i Aarhus C og i København og har derudover mulighed for at vælge sessionerne online.
Du kan læse mere om de forskellige erfaringsområder, jeg har ved at klikke på underemnerne.