Bliv certificeret Selvværdsvejleder

 

Vil du gå i dybden med personlig udvikling for dig selv og for andre?

Kom med til transformerende undervisning i hjertet af Aarhus.

Sidste undervisningsweekend med afsluttende certificering er på et skønt retreatsted.

 

Alt i uddannelsen er tilrettelagt med fokus på styrkelse af selvværdet:

Du gennemgår en personlig udvikling på den mest selvkærlige måde

Du får undervisning om selvværd ud fra velunderbygget og afprøvet teori

Du lærer, hvordan du kan hjælpe andre gennem praksisøvelser ud fra teorierne

Du får et hav af materialer til at styrke selvværdet både hos dig selv og hos andre

 

Uddannelsen er på et lille hold, så du bliver set og støttet som den, du er.

Overnatning og forplejning på retreatet på det afsluttende modul er inklusiv i prisen.

Tilmeld dig nu, mens der er plads.

Hvem er Uddannelsen til Selvværdsvejleder for?

Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til er denne gang kun for kvinder. Den er til dig, der kan mærke et “JA! Den giver lige det, jeg har manglet”, når du læser teksten her. 

Det er et must for uddannelsen, at du har et ønske om og vilje til at arbejde dybt med dig selv. Det forventes, at du træner 10 – 20 minutter mindfulness dagligt efter den første weekends undervisning. Du behøver ikke at have forhåndskendskab til hverken meditation eller mindfulness, da intro og viden er en del af uddannelsen.

Tidsmæssigt skal du mellem undervisningsgangene afsætte tid til max. et par timers læsning og/eller refleksionsøvelser. Hvis du har vanskeligheder i forhold til overblik, koncentration eller andet, så fortæl mig det ved tilmelding. Så sørger jeg for at tænke det ind og støtte dig. Derudover skal du i løbet af uddannelsen finde tid til to individuelle onlinesessioner med mig. Tidspunkterne for disse planlægger vi i fællesskab. 

På uddannelsen åbner vi ikke bare til teoretisk og evidensbaseret undervisning. Vi åbner også til et tillidsfuldt rum, hvor vi møder vores sårbarhed og styrker i nærværet med os selv og hinanden. De dybe indre processer folder sig ikke blot ud, når vi er fysisk sammen. De arbejder videre i dit hverdagsliv og i de øvelser, som du får som hjemmearbejde. Den første weekend, vi mødes, etableres tilliden til hinanden, så du og dine medstuderende trygt kan støtte og sparre sammen under forløbet. Det giver en fantastisk mulighed for, at du kan vokse og selv øve dig i at stille undrende og coachende spørgsmål, samtidig med at du styrker fællesskabet.

Hvorfor deltage?
Uddannelsen til Selvværdsvejleder er en uddannelse, der kan tages alene for din personlige udviklings skyld, men det er også en uddannelse, der giver dig redskaber til at kunne hjælpe andre med lavt selvværd. Du kan blandt andet bruge det, du lærer på uddannelsen i dine relationer, i arbejdet som selvstændig terapeut, eller hvis du har et job, hvor du arbejder med mennesker.

 

Uddannelsens indhold

Omdrejningspunktet er arbejdet med spørgsmålene:

Hvad er selvværd? Hvordan kan du ændre dårligt selvværd? Hvad kan du gøre for at styrke dit eget og andres selvværd?

Det er bestemt ikke en forudsætning, at du skal have lavt selvværd for at arbejde med dit selvværd – selvom det for mange af os kan kickstarte motivationen. Det vigtigste er, at du har et ønske om at udvikle dig personligt, så du kan få mest muligt ud af livet og være den bedste udgave af dig selv i mødet med andre.

På uddannelsen lærer du bl.a. om skam, selvtillid, identitetsudvikling, mindfulness, skygger og projektioner, følelser og indre barn-arbejde som veje til bedre selvværd. Du kommer til at arbejde praktisk med selvkærlighed, den indre kritiker, tilgivelse, mønstre og energi. Og sidst, men ikke mindst kommer du til at få viden om neuropsykologi, spiritualitet og kognitiv teori. Vi fejrer selvfølgelig, når du er færdig med uddannelsen, og vejen dertil bliver fantastisk!

Du kommer til at arbejde dybt med dit eget selvværd, uanset dit udgangspunkt. Trin for trin kommer du til at stå stærkere i dig selv og mere kærligt i dine relationer.

PRAKSIS SOM SELVVÆRDSVEJLEDER: Du bliver uddannet i terapeutisk praksis, og du får redskaber og materialer til at kunne hjælpe andre til bedre selvværd. Imellem modulerne kommer du til at træne det, du har lært, i arbejdet med dig selv, med dine medstuderende og med øveklienter. Og du har adgang til sparring omkring klienter med mig online eller på mail i 2 måneder efter fuldført uddannelse. Derved kan du med større erfaring og selvtillid fungere som Selvværdsvejleder, hvad enten du vil bruge det som selvstændig, på dit nuværende arbejde eller i forhold til dine relationer.

Uddannelsen afsluttes med en præsentation ud fra et oplæg efterfulgt af en skøn fælles fejring af hele holdet. Du får et certificeringsbevis, der bevidner din læring i forhold til at kunne hjælpe andre som Selvværdsvejleder v/ Tid Til.

Der er fremmødepligt til denne intensive uddannelse. Men lad ikke et bryllup eller andet uopsætteligt forhindre dig i at tage uddannelsen. Nævn det på afklaringssamtalen, og så finder vi ud af, hvilke løsninger, der kan være.

Sparring: Du har mulighed for sparring på hele uddannelsen enten online eller på mail. Det gælder både ift. øveklienter, opståede faglige spørgsmål og andet af mere personlig karakter, der måtte dukke op undervejs. Som en ekstra bonus får du som nævnt adgang til online- eller mailsparring med mig om klienter i to måneder efter endt certificering.

 

Opbygning af uddannelsen til selvværds vejleder

Uddannelsen til Selvværdsvejleder er en terapeutisk uddannelse

– som både kommer dig selv, familie, venner og klienter til gode

Uddannelsen til Selvværdsvejleder er en uddannelse på to planer:

Du gennemgår en personlig udvikling med forståelse af dit eget Selvværd og får kompetencer til at blive Selvværdsvejleder for andre.

For hvis du vil være en dygtig Selvværdsvejleder, er det essentielt at arbejde med dig selv. Derfor er uddannelsen til Selvværdsvejleder en uddannelse, hvor du dels arbejder terapeutisk med dig selv og dels lærer, hvordan du skaber ændring hos andre i en terapeutisk proces.

Når du har sikret dig din plads på uddannelsen, kan du bl.a. glæde dig til tre weekender med transformerende læring sammen med ligesindede kvinder. Imellem vores mødegange er der onlineundervisning, små opgaver, mindfulnessøvelser, samt sparring og to onlinesessioner med mig.

Uddannelsen er skabt ud fra de indsigter og erfaringer, som flere års arbejde med klienter og med mig selv har givet mig, implementeret med bedste viden og redskaber fra uddannelser og kurser, jeg selv har deltaget i. 

Det er med andre ord den uddannelse, jeg selv savnede for at kunne komme herhen, hvor jeg er nu: Hvor jeg ved, hvad jeg skal gøre, når det føles svært med livet eller relationerne. Her, hvor jeg står roligt uanset hvad. Og hvor jeg ved, hvad jeg skal gøre for at kunne hjælpe andre på bedste vis.

Derfor er uddannelsen skabt og tilrettelagt, så du kommer til at stå stærkt i dig selv og samtidig kan hjælpe andre til bedre selvværd.

Når du er i mål med uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til, kan du vælge at stoppe op og nyde, hvordan dit liv er blevet, og hvilken forskel det har gjort for alle omkring dig.

Du kan selvfølgelig også vælge at skabe et arbejdsliv med fokus på at hjælpe andre med at få godt selvværd og bedre relationer.

På uddannelsen bliver du certificeret Selvværdsvejleder v/ Tid Til.

Du bliver uddannet i at kunne hjælpe andre med deres selvværd. Her får du redskaber, viden og materialer til brug i arbejdet med klienter. Du lærer simpelthen alt det, der skal til for at blive Selvværdsvejleder.

Uddannelsen foregår struktureret på 3 weekender og online. Imellem undervisningsgangene får du sparring og har øveklienter. Hvis du ønsker certificering, skal du holde et afsluttende oplæg.  Jeg lover, at du på det tidspunkt har fået både dyb indsigt og redskaber til at styrke selvværdet.

Hvis du i forvejen har en uddannelse, hvor du har arbejdet dybt med dig selv, men savner mere viden og tilgange til arbejdet med klienter med lavt selvværd, er du også meget velkommen og vil med sikkerhed lære nyt. Tøv derfor ikke med at booke en afklaringssamtale, hvis du er i tvivl og gerne vil vide mere.

Transformerende undervisning sker gennem oplevede aha-øjeblikke af, at alting hænger sammen. Derfor er uddannelsen tilrettelagt, så du undervejs kommer til at arbejde med både sind, krop, hjerte, energi og spiritualitet.

For at sikre, at dine forventninger passer med uddannelsens forløb og for at sikre så trygt et rum som muligt, kan din optagelse på uddannelsen kun ske efter en afklaringssamtale over telefon eller online.

Af hensyn til nærvær og personlig udvikling er der kun 8 pladser på uddannelsen. Det lave deltagerantal sikrer, at du bliver en del af et lille hold, hvor der er tid og rum til, at alle kan blive set, hørt og støttet optimalt.

Der er KUN 8 pladser i alt, så book en uforpligtende afklaringssamtale nu,  før det er for sent.

Prisen på uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til:
 

Pris: 11.950 kr. ved betaling på én gang efter tilmelding.

Hvis du har brug for en afdragsordning, er der to muligheder:

Enten direkte hos mig, hvor du betaler 4800 kr. ved tilmelding.

Og derpå betaler du så 1950 kr. hver d. 1. i de efterfølgende 4 måneder. (i alt 12.600 kr.). 

Eller du kan vælge at betale hele uddannelsen som flere afdrag gennem Sundhed+ her 

OBS! Tilmelding og betaling er bindende, og pga. udgifter til materialer, lokationer m.m., kan betaling ikke refunderes.

På Uddannelsen til Selvværdsvejleder får du:

BEDRE SELVVÆRD
Værktøjer til andre
6 modulers undervisning
støttende fællesskab
coach
manuskripter
certificering
Undervisning

Praktisk Information

Hvornår er uddannelsen?

Lørdag – søndag d.  5. – 6.4. i Aarhus C. Materialer udleveres.

Påskeferie

Onsdag d. 23.4. online

Onsdag d. 7.5. online

Lørdag – søndag d. 24. – 25.5. i Aarhus C.

Onsdag d. 11.6. online

Onsdag d. 25.6. online

Sommerferie: mulighed for onlinesession 1:1

Onsdag d. 13.8. online

Onsdag d. 27.8. online

Lørdag – søndag d. 6. – 7.9. på retreat. Certificering.

Tidsrum for undervisning i Aarhus er kl. 9 – 16 lørdag/søndag. På retreat afsluttes kl. 15 søndag.

Online er kl. 19 – 20.30.

Nærmere oplysninger og spørgsmål tages på afklaringssamtalen.

Hvor foregår uddannelsen?

Uddannelsen giver viden, nærvær og selvkærlig læring i dejlige rammer. De to første weekender med uddannelse foregår i hjertet af Aarhus. Tredje weekend, hvor der er fremlæggelse søndag, foregår på retreat med overnatning. Der fejrer vi din udvikling på skønneste vis.

Forplejning og overnatning på retreatet er naturligvis inklusiv i prisen.

Onlinemøder foregår i et sikret onlinerum via et tilsendt link. De tilgås på smartphone eller computer og kræver ikke download af program, blot internetforbindelse.

Hvor meget hjemmearbejde?

Du skal konkret afsætte tid mellem vores mødegange til:

  • 10 – 20 minutter mindfulness dagligt
  • Et par timers læsning og/eller refleksionsøvelse mellem hver undervisningsgang for at støtte din udvikling
  • Online sparring og 1:1 coaching med mig
  • Øveklienter for at træne det lærte i praksis

Forplejning og materialer

Forplejning i Aarhus: Der er morgenmad, kaffe/te/vand og frugt/nødder/småsnacks. Frokost kan købes mange steder 5 – 10 minutter væk, da undervisningslokalet ligger centralt.

Forplejning på retreat: Du får morgenmad, frokost, kaffe/te/vand og eftermiddagssnacks. Derudover er der aftensmad på lørdage. Andre drikkevarer til aftensmad end vand står du selv for.

Overnatning på retreat: Overnatning, som er inkl. i prisen, er i et delt dobbeltværelse. Du kan, såfremt der er plads, indlogeres i et enkeltværelse mod et tillæg på 400 kr.

Husk at oplyse ved tilmelding, hvis du er vegetar, veganer eller har allergener.

Materialer: På modul 1 får du udleveret en mappe med materiale til uddannelsen og et sæt af mine særlige Fokuskort. Mappen indeholder hele basis for uddannelsen og det, du lærer.

Derudover får du coaching – og mindfulness manuskripter og andre værktøjer. Materialerne må du gøre til dine til selvværdsvejledning.

En investering i selvværd

Uddannelsens værdi

Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til er en investering, som kommer mangfoldigt igen. Her har jeg samlet en liste over noget af den værdi, som du med garanti får ud af uddannelsen:

  • En dyb indre udvikling
  • Praktisk og teoretisk forståelse af selvværd, selvtillid, skyggearbejde, energi, essens, projektioner og roller, følelser og mindfulness. Undervisningen trækker på neuroforskning, erfaringsbaseret teori, kognitiv teori og forskning i mindfulness og bevidsthed
  • Kontakt til dit højere selv og de spirituelle bevidsthedslag
  • Et fællesskab med maks. 8 ligesindede kvinder
  • En uddannelse med tid til nærvær og høj kvalitet
  • En mappe med undervisningsmateriale
  • Bevidsthedsudvidende og beroligende øvelser til dig selv og til klienter
  • Et kærligt skub til at praktisere mindfulness og finde ro i tankestrømmen
  • 1 sæt healende fokuskort
  • 1:1 coaching sessioner med mig online
  • 3 weekender fyldt med selvkærlighed og transformerende indsigt i selvværd
  • Mulighed for online sparring med mig ugentligt
  • Certificeringsbevis ved fuldførelse af Uddannelsen til Selvværdsvejleder 
  • Du får desuden både coaching – og mindfulness manuskripter, som du må bruge som Selvværdsvejleder både til øveklienter og i eventuel egen praksis efter endt uddannelse
  • Mulighed for at drive terapeutisk praksis
  • Som en ekstra bonus får du adgang til ugentlig online- eller mailsparring om klienter i to måneder efter endt uddannelse

I alt får du økonomisk værdi for 28.900 kr. hvis du deltager på hele Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/Tid Til. Men ved tilmelding nu er det slet ikke det, du skal betale – så skal du betale langt under halvdelen!

For verden har brug for flere, der vil gøre en forskel for andre..

Mød din underviser og coach

Jeg hedder Karina.

Jeg har udviklet Uddannelsen til Selvværdsvejleder, fordi jeg brænder for at dele ud af min viden og erfaringer med, hvordan godt selvværd skabes. Så mange mennesker i dagens Danmark, ja i verden, lider under en følelse af ikke at være noget værd. Deres smertefulde følelser og tanker om sig selv skaber problemer i dagligdagen, ikke kun for dem, men også ofte for omgivelserne. Det betyder derfor så meget for mig at se, hvordan mine klienter og studerende oplever en konkret forbedring af deres selvværd, efter at de har været hos mig

Jeg kender selv personligt til dårligt selvværd, hvilket oprindeligt gav mig motivationen til at gå i gang med at dygtiggøre mig professionelt inden for området. Jeg har fordybet mig i udvikling af selvværdet via de mange kurser og uddannelser, som jeg har taget og senere selv undervist på. Og selvfølgelig har min erfaring som terapeutisk coach og mit eget indre arbejde med mentorer også bidraget til udviklingen af uddannelsen. Uddannelsen er derfor skabt som den uddannelse, jeg selv savnede fra start, og nu håber jeg, at jeg må dele glæden ved at hjælpe andre mennesker med dig!

Hvis det kalder, har du chancen for at blive en af de selvværdsvejledere, som er uddannet hos mig. Du får dermed en fagligt dyb og struktureret uddannelse, som jeg har brugt år på at udvikle og finpudse. For selvværd er så vigtig en ting at tage hånd om – både hos sig selv og andre – så det kræver, at man ved, hvad man gør og hvordan.

Jeg er oprindeligt uddannet lærer og tog Voksenpædagogisk kursus på Skive Seminarium. Jeg har diplommoduler i Neuropsykologi og –pædagogik. Jeg har undervist i folkeskoler og friskoler og undervist i projekt med traumatiserede unge. Derudover har jeg som konsulent og freelance undervist pædagogisk personale i Voksne, Job og Handicap i Aarhus og Randers Kommune i sammenlagt 11 år.

I 2015 fik en livskrise mig til at vågne op på et dybere plan. Der var derefter ikke nogen tvivl om, at det var tid til at følge mit kald: at hjælpe andre mennesker på det personlige plan. Efter at have brugt utallige timer på at fordybe mig i psykologi, sexologi, parterapi, coaching og spiritualitet, var det blevet tid for at dele ud af min passion. Jeg etablerede min klinik i Åbyhøj og senere i Latinerkvarteret i Aarhus og i København. Jeg begyndte at holde foredrag flere steder i landet og arrangere workshops.

Siden hen er jeg blevet uddannet Enneagram- og NLP MasterCoach,  gæsteunderviser på Sexologuddannelsen ved Joan Ørting, censor på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse og mentor på Mindfulness Coachuddannelsen ved Liselotte Ellegaard.

Selvom jeg på den vis har mange redskaber, jeg kan dele ud af, kan jeg ikke lade være med at lære nyt. Så for øjeblikket er jeg i gang med en Uddannelse til Thetahealer og en 4-årig Psykoterapeut- og Enneagrammaster Uddannelse. Og jeg elsker det, fordi det åbner op for endnu dybere lag i den, jeg er og det, jeg gør og deler ud af.

Du kan læse mere om mig her.

Er du klar til at hjælpe dig selv og andre med at få godt selvværd? Med at tro på og lytte til sig selv, så livet kan leves fuldt og helt?

Så lad os sammen arbejde for at ændre lavt selvværd til selvkærlighed og få mere livsglæde i dagligdagen!