Kommunikation og skænderier

Der er mange forskellige årsager til, at et par vælger at gå i parterapi. Tit er det på grund af kommunikationsproblemer, hvor en eller begge i parforholdet føler sig misforstået, ikke lyttet til og bliver frustreret, og det gør, at små samtaler ofte ender i større diskussioner. Mange pars problemer skyldes, at kommunikationen ikke altid er klar og tydelig. Så opstår misforståelse pga. forskelle i sprogbrug, tolkning af kropssprog eller tidligere oplevelser. 

Par har forskellige måder at udtrykke sig på. Et ord eller en sætning, der har en bestemt betydning for den ene, kan have en helt anden betydning for den anden. Det kan føre til forvirring og misforståelser.

Kommunikation handler ikke kun om ord. Det er reelt kun omkring 30 % i al kommunikation, der handler om ordene, der siges. Kropssprog, ansigtsudtryk og toneleje spiller den helt store rolle. Nogle gange kan disse signaler misforstås eller tolkes forskelligt, hvilket kan føre til forvirring omkring, hvad partneren virkelig mener.

Mange har en fortid med sig på godt og ondt, og det er næsten umuligt at undgå, den bagage spillet ind på det nuværende forhold. Tidligere oplevelser i et forhold kan farve den måde, man tolker kommunikation på. Hvis der tidligere har været konflikter eller misforståelser, kan det føre til en mere defensiv eller negativ tilgang til ny kommunikation. Vel at mærke indtil man opdager, hvad det er, der sker, og derpå ændrer det.

En anden meget kendt fælde, par falder i, er at lave antagelser om hinandens tanker og følelser uden at bekræfte dem. Dette skaber ofte unødvendige misforståelser. For eksempel at antage, at ens partner er vred, når denne faktisk er trist.

For at løse misforståelser er det vigtigt at arbejde på kommunikationsfærdigheder og øve sig i aktiv lytning. Dette indebærer at stille spørgsmål for at klarlægge, hvad partneren mener, og undgå at antage noget. Det handler også om at være åben for feedback og om at være villig til at ændre ens egne budskaber, hvis de ikke er klart og kærligt formuleret.

Parterapi kan hjælpe med at identificere specifikke områder, hvor misforståelser opstår, og give redskaber til at forbedre kommunikationen. Dette kan skabe større klarhed og forståelse i forholdet og mindske risikoen for konflikter, der opstår på grund af misforståelser.

Er der dårlig kommunikation i jeres parforhold?

Der kan være flere grunde til, at der er et kommunikationsproblem i jeres parforhold. Hvad enten det handler om, at I begge eller en af jer ikke er trænet i at kommunikere om det, der er svært, at I ikke har haft behovet for det før nu, eller at I ikke er gode til at udtrykke følelser og behov over for hinanden, kan det løses.

Det er her, parterapi kommer ind i billedet. I kan lære teknikker og få tips til, hvordan I kommunikerer bedre, hvilket vil styrke jer i løsningen af de problemer, der er eller vil komme. Uanset hvad der ligger til grund for kommunikationsproblemerne, oplever mange par, at der et langt bedre og kærligere parforhold med professionel vejledning og egen vilje til forandring.

Hvis I har problemer i jeres kommunikation, vil en eller begge ofte opleve:

  • At føle sig voldsomt ked af det, håbløs eller uduelig som partner.
  • At miste troen på, at det nytter at udtrykke følelser.
  • At føle sig misforstået.
  • At føle sig overset og ikke vigtig.
  • At det er svært at udtrykke behov, uden det ender i et skænderi.
  • At der gennem længere tid ikke er nogen betydningsfuld kommunikation.

Få hjælp til jeres kommunikationsproblemer, før de skaber flere problemer i jeres parforhold.

Hos tid-til.dk har I mulighed for at få parterapi, som kan give jer indsigt og teknikker, så I bliver i stand til bedre at kommunikere med hinanden. Det er vigtigt, at I er gode til at tale sammen, og det kan jeg, som har erfaring med kommunikation og parforholdsproblemer, give vejledning og støtte til. De specifikke metoder vil variere fra par til par, afhængigt af de nærmere omstændigheder. Parterapi kan være netop det, der skal til for at minimere kommunikationsproblemernefør de ødelægger parforholdet fuldstændigt. 

 

Uvenner og skænderi

Kan parterapi hjælpe jer, hvis I skændes meget?

Selvom der desværre ikke findes en magisk formel, som kan redde alle forhold og hele alting med et trylleslag, kan rigtig mange parforhold reddes med den rette hjælp i tide.

Kommunikation er en af hjørnestenene i alle gode parforhold. Hvis der er problemer i kommunikationen mellem jer, vil der ofte opstå mange andre problemer i parforholdet. Muligvis ikke lige med det samme, men hen over tid. Af samme grund vil I typisk opleve, at alle andre problemer også bedres, når I lærer at kommunikere bedre som par.

Kommunikationsproblemer er de problemer, I i jeres parforhold oplever, når I prøver at tale sammen om jeres længsler, svære oplevelser, tanker og behov, og en eller begge føler, snakken ikke gør en forskel. Der findes mange forskellige typer af kommunikationsproblemer, og derfor er det også forskelligt, hvor stor en betydning de har for jeres forhold. Men helt grundlæggende viser forskningen, at når I lærer at inddrage hinanden i, hvad hver især forventer af jeres parforhold – og I også lærer at lytte – har I et godt fundament for et sundt og givende forhold.

For at få gode odds kræver det ærlighed fra alle involverede parter. Hvis jeg som parterapeut ikke kender til de rigtige omstændigheder, er det langt sværere for mig at hjælpe jer. Ligesom det også vil gøre hele processen svær, hvis vi ikke kan tale ærligt om det, der giver problemer. Netop ærlighed mellem jer i det daglige er det bedste fundament for et succesfuldt forhold.

Når begge parter siger oprigtigt ja til parterapi, evt. både sammen og hver for sig, øger I chancerne markant for at undgå et brud.

Parterapi kan hjælpe til at løse konflikter, før de vokser sig uoverskueligt store, eller før de gør uoprettelig skade på parforholdet. Parterapi kan hjælpe med at styrke parforholdet ved, at jeg som neutral og faglig person holder retningen i samtalen og rådgiver med konkrete værktøjer og teknikker.

 

Dette kan parterapi hjælpe med:

  • Styrke tilliden mellem jer – også hvis den har lidt skade i form af fx utroskab.
  • Finde det, der skal til for at undgå et muligt brud.
  • Genskabe tiltrækningen mellem jer.
  • Få en bedre kommunikation.
  • Finde løsninger på jeres hidtidige aftaler, der ikke virker.
  • Få et bedre sexliv.
  • Skabe balance i et skævt magtforhold.
  • Styrke jeres individuelle billede af jer hver især og sammen.
  • Genfinde den kærlighed, der oprindeligt var mellem jer.

 

Jeg kan hjælpe med parterapi, næsten uanset hvilke udfordringer I kommer med. I kan parterapi enten ved fysisk fremmøde eller online parterapi, hvis det passer bedre i en travl hverdag. Det kan hjælpe jer til at blive bedre til at møde de udfordringer, der er forbundet med at være i et parforhold. Der er utallige konflikter, der kan løses bedre ved at inddrage en parterapeut og sexolog med speciale i parforholdsproblemer.

 

Uvenner og skænderi