Så mange problemer – hvis ikke alle? – bunder i dårlig eller rettere manglede kommunikation!
Det gælder parforholdet, det gælder forholdet mellem forældre og børn, mellem venner og veninder, det gælder ballade på arbejdspladsen, i samfundet – ja, nærmest ligegyldigt hvor jeg kigger hen..
Det gik for alvor op for mig, da jeg satte mig for at skrive råd til bedre kommunikation efter endnu engang at have mødt et par, der gang på gang støder sammen i stedet for at vokse både som individer hver især og som par. Skønne, kloge mennesker, der så gerne vil hinanden – men alligevel ikke kan finde ud af det i det daglige. Fordi de ender ud i det samme: der opstår en uenighed om en umiddelbart lidt uvæsentlig ting. De argumenterer for hvert sit synspunkt, tilkendegiver en holdning, argumenterer for den – og BOM! de er uenige. De taler ret roligt først, men jo mere de taler, jo mere uenighed opstår der, stemmerne hæves, og det ender på samme måde hver gang:
Den ene siger ”Ja, ja, så siger vi det!”, og den anden trækker sig mentalt.
Problemet er ”løst” – forstået på den måde, at der så ikke tales mere om det.. Afstanden mellem dem vokser i stedet for at mindskes. Hvorfor? Fordi de snakker sammen, men reelt ikke kommunikerer.
Kommunikere har rod i det latinske communicare = ”at gøre fælles”. Det vil sige, at vi allerførst skal gøre fælles, hvad vi egentlig taler om.
Taler vi om, hvem der skal købe ind og lave mad på mandag – eller taler vi om logistiske udfordringer generelt?
Taler vi om selve det at skulle købe ind og lave maden – eller taler vi om, at det spærrer for noget, vi hellere vil?
Eller handler det om en følelse af manglende plads, manglende anerkendelse eller skævvridninger i parforholdet generelt?
Alene en fælles bevidsthed om det kan gøre en stor forskel. For uden den er der langt større risiko for at tage uenigheden personligt eller møde en uforstående mur.
En anden meget vigtig ting i en god kommunikation er evnen og viljen til at lytte. Kommunikation kræver nemlig ikke kun, at vi taler, men i mindst lige så høj grad at vi lytter. Lytter opmærksomt uden at have den ”rigtige løsning” siddende lige på tungen. Som en talemåde lyder: “Det er svært at lytte med munden fuld af ord”. Så husk at lytte, og husk også, at din løsning ikke nødvendigvis duer for din partner – eller omvendt. Ingen sidder inde med en magisk formel til at kende det rigtige svar for den anden. Så det handler i høj grad om at lytte og spørge ind, til svaret, der giver mening for jer begge, står klart.
Kommunikation kræver altså også, at begge parter spørger ind. Det kræver villighed til at ville blive klogere på, hvad han/hun egentlig siger – hvad han/hun egentlig mener – og hvorfor han/hun mener det.
Først da kommunikerer man – ellers snakker (eller råber) man bare sammen..
Jeg håber, ovenstående gav mere klarhed om, hvad god kommunikation egentlig er. Hvis du, der læser dette, synes, kommunikation er en kilde til mange sammenstød og gerne vil have min hjælp til at løse det, så er du velkommen til at kontakte mig HER.