Uddannelsen til Selvværdsvejleder er en terapeutisk uddannelse
– som både kommer dig selv, familie, venner og eventuelle klienter til gode
Uddannelsen til Selvværdsvejleder er en todelt uddannelse, der består af Grunduddannelsen Selvværdsforandring, som svarer til modul 1-6, og Masteruddannelsen Selvværdsvejleder v/ Tid Til, som svarer til modul 7-9. Det betyder, at du kan nøjes med at tage en del af Uddannelsen til Selvværdsvejleder.
For at blive en dygtig Selvværdsvejleder er det essentielt at arbejde med sig selv. Derfor er Uddannelsen til Selvværdsvejleder en uddannelse, hvor du først lærer at arbejde terapeutisk med dig selv på de 6 moduler på Grunduddannelsen. Når du har sikret dig din plads på Grunduddannelsen, kan du bl.a. glæde dig til 3 weekender på skønne retreatsteder, hvor du kommer til at gennemgå en dyb transformationsrejse sammen med ligesindede kvinder. Imellem vores mødegange på retreats vil der være onlineundervisning, små skriftlige opgaver, mindfulness-øvelser, litteraturlæsning, buddyordning, online sparring og 2 individuelle sessioner med mig. Uddannelsen er skabt ud fra de bedste redskaber fra de uddannelser og kurser, jeg selv har været på. Dertil har jeg føjet de indsigter og erfaringer, som flere års arbejde med klienter og med mig selv har givet mig. Det er med andre ord den uddannelse, jeg selv savnede for at kunne komme herhen, hvor jeg er nu: Her, hvor jeg har tillid til både andre og mig selv. Hvor jeg ved, hvad jeg skal gøre, når det føles svært med livet eller relationerne. Derfor er uddannelsen skabt og tilrettelagt, så du kommer til at stå stærkere i dig selv ved at tage Grunduddannelsen Selvværdsforandring.
Når du er i mål med Grunduddannelsen Selvværdsforandring, kan du vælge at stoppe op og nyde, hvordan dit liv er blevet. Du kan selvfølgelig også vælge at fortsætte på Masteruddannelsen.
På Masteruddannelsen bliver du certificeret Selvværdsvejleder v/ Tid Til. Du bliver uddannet til at kunne hjælpe andre med deres selvværd. Her får du redskaber, viden og materialer til brug i arbejdet med klienter, og du lærer det, du har brug for som terapeutisk coachende Selvværdsvejleder. Masteruddannelsen foregår over 3 moduler på smukke retreat-steder under en times kørsel fra Aarhus. Imellem undervisningsgangene får du sparring, har øveklienter og laver opgaver. Der er en afsluttende eksamen, hvis du ønsker certificering. Jeg lover at gøre alt for, at du vil være klar til at vise det, du har lært.
Hvis du i forvejen har en uddannelse, hvor du har arbejdet dybt med dig selv, men savner mere viden og tilgange til arbejdet med klienter med lavt selvværd, kan du muligvis starte direkte på Masteruddannelsen. Det finder vi sammen ud af i afklaringssamtalen.
Jeg tror på, at transformerende undervisning sker gennem oplevede aha-øjeblikke, og jeg tror på, at alting hænger sammen. Derfor er uddannelsen tilrettelagt, så du undervejs kommer til at arbejde med både tanker, krop, hjerte og spiritualitet.
For at sikre, at dine forventninger passer med uddannelsens forløb og for at sikre så trygt et rum som muligt, kan optagelse på uddannelsen kun ske efter en afklaringssamtale over telefon eller video. Af hensyn til nærvær og personlig udvikling er kun 14 deltagerpladser på uddannelsen. Det har den væsentlige fordel, at du bliver en del af et lille hold, hvor der er tid og rum til, at alle kan blive set, hørt og støttet.
Der er KUN 14 pladser, så book en uforpligtende afklaringssamtale nu, før det er for sent.
Du sparer op til 6.100 kr. ved tilmelding nu!
Priser
Grunduddannelsen Selvværdsforandring
Pris lige nu: 18.900 kr. (spar 3.100,-)
Pris efter 1.5. : 22000 kr.
Afdragsordning: Betal kun 4000 kr. ved tilmelding nu.
Betal efterfølgende 1700 kr. hver d. 1. i de 9 måneder, uddannelsen varer (i alt 19.300 kr.).
OBS! Tilmelding er bindende
Masteruddannelsen Selvværdsvejleder v/ Tid Til
Pris nu: 11.000 kr. (spar 3.000,-)
Pris efter 1.5.: 14.000 kr.
Afdragsordning: Betal kun 4000 kr. ved tilmelding
Betal efterfølgende 1800 kr. hver d. 1. i de 4 måneder, uddannelsen varer (i alt 11.200 kr.).
OBS! Tilmelding er bindende.
Hele Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til
Pris nu: 29.900 kr. (spar 6.100,-)
Efter 1.5.: 36.000 kr.
Afdragsordning: Betal kun 4000 kr. ved tilmelding
Betal efterfølgende 1900 kr. hver d. 1. i de 14 måneder, uddannelsen varer. (i alt 30.600 kr.)
OBS! Tilmelding er bindende
På Uddannelsen til Selvværdsvejleder får du:









Hvad indeholder uddannelsen?

Hvem er Uddannelsen til Selvværdsvejleder for?
Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til er denne gang kun for kvinder. Den er til dig, der kan mærke et “JA! Det er den uddannelse, jeg har manglet”, når du læser teksten her.
Det er et must for uddannelsen, at du har et ønske om og vilje til at arbejde dybt med dig selv. Det forventes, at du træner 10 – 20 minutter mindfulness dagligt efter modul 1. Du behøver ikke at have forhåndskendskab til hverken meditation eller mindfulness, da intro og viden er en del af uddannelsen. Derudover skal du regne med knap en times læsning i hvert modul, som strækker sig over ca. halvanden måned. Hvis du har vanskeligheder i forhold til at læse og skrive, så fortæl mig det ved tilmelding, så jeg har mulighed for at imødekomme dig.
På uddannelsen åbner vi ikke bare til teoretisk og evidensbaseret undervisning. Vi åbner også til et tillidsfuldt rum, hvor vi møder vores sårbarhed i nærværet med os selv og hinanden. De dybe indre processer folder sig ikke blot ud, når vi er fysisk sammen. De arbejder videre i dit hverdagsliv, og i de øvelser du får som hjemmearbejde. Den første weekend, vi mødes, etablerer vi en buddyordning, så du og dine medstuderende kan give hinanden gensidig støtte og sparring under forløbet. Buddyordningen er en fantastisk mulighed for, at du kan få hjælp og selv øve dig i at stille undrende og coachende spørgsmål, samtidig med at du styrker fællesskabet med dine medstuderende.
Hvorfor deltage?
Uddannelsen til Selvværdsvejleder er en uddannelse, der kan tages alene for din personlige udviklings skyld, men det er også en uddannelse, der giver dig redskaber til at hjælpe andre med lavt selvværd. Du kan blandt andet bruge det, du lærer på uddannelsen, i dine relationer, i arbejdet som selvstændig terapeut, eller hvis du har et job, hvor du arbejder med mennesker.
GRUNDUDDANNELSEN: Omdrejningspunktet er arbejdet med spørgsmålene: Hvad er selvværd? Hvordan kan du ændre dårligt selvværd? Hvad kan du gøre for at styrke dit eget og andres selvværd? Det er bestemt ikke en forudsætning, at du skal have lavt selvværd for at arbejde med dit selvværd – selvom det for mange af os kan kickstarte motivationen. Det vigtigste er, at du har et ønske om at udvikle dig personligt, så du kan få mest muligt ud af livet, og så du kan være den bedste udgave af dig selv i mødet med andre. På Grunduddannelsen lærer du bl.a. om mindfulness, skam, selvtillid, identitetsudvikling, skygger og projektioner, følelser og det indre barn som veje til forståelse af selvværd. Du kommer til at arbejde praktisk med selvkærlighed, den indre kritiker, tilgivelse, mønstre og vanebrud. Og sidst, men ikke mindst kommer du til at få viden om maskulin energi og feminin energi, spiritualitet, visioner og drømme samt neuropsykologi og kognitiv teori. Vi fejrer selvfølgelig, når du er færdig med Grunduddannelsen. Og du kan godt begynde at glæde dig – det bliver fantastisk!
Du kommer til at arbejde dybt med dit eget selvværd, uanset dit udgangspunkt. Trin for trin kommer du til at stå stærkere i dig selv og mere kærligt i dine relationer.
MASTERUDDANNELSEN: På modul 7 – 9 bliver du uddannet i terapeutisk praksis, og du får redskaber og materialer til at kunne hjælpe andre til bedre selvværd. Imellem de tre moduler kommer du til at træne det, du har lært, i arbejdet med øveklienter. Derved kan du med større erfaring og selvtillid fungere som Selvværdsvejleder, hvad enten du vil bruge det som selvstændig, på dit nuværende arbejde eller i forhold til dine relationer. Uddannelsen afrundes med en eksamen efterfulgt af en skøn fejring. Du får et certificeringsbevis, der bevidner din udvikling og dine evner og kunnen i forhold til at hjælpe andre som Selvværdsvejleder v/ Tid Til.
Der er fremmødepligt til alle moduler. Men lad ikke et bryllup eller andet uopsætteligt forhindre dig i at tage uddannelsen. Nævn det på afklaringssamtalen, og så finder vi ud af, hvilke løsninger, der kan være.
Sparring: Du har mulighed for onlinesparring ugentligt. Det gælder både ift. opgaver og opklarende/opfølgende spørgsmål og andet af mere personlig karakter, der måtte dukke op undervejs. Som en ekstra bonus får du adgang til ugentlig online- eller mailsparring om øveklienter i to måneder efter endt certificering.
Praktisk Information
En kombination af Retreats og Online undervisning
GRUNDUDDANNELSEN
Modul 1: Retreat lørdag – søndag
Modul 2: Online undervisning
Modul 3: Retreat lørdag – søndag
Modul 4: Online undervisning
Modul 5: Online undervisning
Modul 6: Retreat lørdag – søndag
MASTERUDDANNELSEN
Modul 7: Retreat lørdag – søndag
Modul 8: Retreat lørdag – søndag
Modul 9: Retreat lørdag – søndag
Tidsrum for retreats er fra kl. 9 om lørdagen til kl. 15 om søndagen.
Onlineundervisning er 3 timer pr. gang.
Nærmere oplysninger og spørgsmål tages på afklaringssamtalen.
Hvor foregår uddannelsen?
Al live undervisning foregår som retreat på et skønt retreat-sted i Jylland – inden for en times kørsel fra Aarhus. Det bliver personlig udvikling og selvforkælelse i de skønneste rammer.
Al forplejning og overnatning på retreats er inklusiv i prisen. Onlineundervisning foregår på zoom.
Hvor meget hjemmearbejde?
Du skal konkret afsætte tid mellem vores mødegange til:
- 10 – 20 minutter mindfulness dagligt
- Ca. en times læsning i hvert modul. Der er derudover forslag til ekstra litteratur som inspiration
- Mindre skriftlige opgaver til tiden imellem undervisningsgangene for at støtte din udvikling
- Online sparring
- Tid med din buddy til opgaverne
- Øveklienter for at træne det lærte i praksis (dette gælder kun Masteruddannelsen)
Praktisk information
Overnatning på retreats: Overnatning, som er inkl. i prisen, er i delt dobbeltværelse. Du kan, såfremt der er plads, indlogeres i et enkeltværelse mod et tillæg på 400 kr.
Forplejning: Morgenmad, frokost, eftermiddagssnacks og kaffe/te/vand alle undervisningsdage og aftensmad alle lørdage. Det er vegetarisk mad til alle måltider. Husk at oplyse ved tilmelding, hvis du har allergener.
Materialer: På modul 1 får du udleveret en litteraturliste samt en liste med forslag til ekstra inspiration og en mappe med materiale til uddannelsen. Under uddannelsen får du tilsendt 6 mindfulness lydfiler på mail. Du får også 1 sæt af mine særlige Fokuskort.
Derudover får du på Masteruddannelsen 3 mindfulness manuskripter og andre værktøjer. Disse kan du bruge frit efterfølgende.
En investering i selvværd
Uddannelsens værdi
Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/ Tid Til er en investering, som kommer mangfoldigt igen. Her har jeg samlet en liste over noget af den værdi, som du med garanti får ud af uddannelsen:
- En indre transformationsproces
- Praktisk og teoretisk forståelse for selvværd, skyggearbejde, maskulin og feminin essens, projektioner og roller, følelser og mindfulness Undervisningen trækker på neuroforskning, erfaringsbaseret teori, kognitiv teori og forskning i mindfulness og bevidsthed
- Kontakt til dit højere selv og de spirituelle bevidsthedslag
- Et kærligt skub til at praktisere mindfulness
- Et fællesskab med maks. 14 ligesindede kvinder
- En uddannelse med tid til nærvær og høj kvalitet
- En mappe med undervisningsmateriale
- 6 mindfulness lydfiler
- 1 sæt healende fokuskort
- 3 1:1 coaching sessioner med mig online/fysisk
- 3 weekender på Grunduddannelsen og 3 på Masteruddannelsen på et naturskønt retreat-sted under en times kørsel fra Aarhus
- Mulighed for online sparring med mig ugentligt
- Certificeringsbevis ved fuldførelse af Uddannelsen til Selvværdsvejleder
- På Masteruddannelsen får du desuden 3 mindfulness manuskripter, som du må bruge som Selvværdsvejleder både til øveklienter og i eventuel egen praksis efter endt uddannelse
- Mulighed for at drive terapeutisk praksis
- Som en ekstra bonus får du adgang til ugentlig online- eller mailsparring om øveklienter i to måneder efter endt uddannelse
I alt får du økonomisk værdi for 44.900 kr. hvis du deltager på hele Uddannelsen til Selvværdsvejleder v/Tid Til. Men ved tilmelding nu er det slet ikke det, du skal betale!

Mød din underviser og coach
Jeg hedder Karina.
Jeg har udviklet Uddannelsen til Selvværdsvejleder, fordi jeg brænder for at dele ud af mine erfaringer og viden om, hvordan godt selvværd skabes. Så mange mennesker i dagens Danmark, ja i verden, lider under en følelse af ikke at være noget værd. Deres smertefulde følelser og tanker om sig selv skaber problemer i dagligdagen, ikke kun for dem, men også ofte for omgivelserne. Det betyder alverden for mig at høre, hvordan mine klienter og studerende oplever en konkret forbedring af deres selvværd, efter at de har været hos mig
Jeg kender også selv personligt til dårligt selvværd og har arbejdet og dygtiggjort mig professionelt inden for det i flere år. Jeg har fordybet mig i udvikling af selvværdet via mine erfaringer i livet, gennem min praksis som terapeutisk coach og via de mange kurser og uddannelser, som jeg har deltaget i og selv undervist på. Uddannelsen er derfor som nævnt den uddannelse, jeg selv savnede fra start, og nu håber jeg, at jeg må dele glæden ved at hjælpe andre mennesker med dig!
Hvis det kalder, har du chancen for at blive en af de selvværdsvejledere, som er uddannet hos mig. Det betyder, du får en fagligt dyb og struktureret uddannelse, som jeg har brugt år på at udvikle og finpudse. For selvværd er så vigtig en ting at tage hånd om – både hos sig selv og andre – så det kræver, at man ved, hvad man gør og hvordan.
Jeg er en erfaren underviser af børn, unge og voksne.
Jeg blev uddannet lærer og tog derudover Voksenpædagogisk kursus på Skive Seminarium i 1995. Jeg har en diplomuddannelse i Neuropsykologi og –pædagogik fra 2013. Jeg har undervist i folkeskoler og friskoler i 8 år og brugt 3 år på at arbejde med traumatiserede unge, samt undervist pædagogisk personale i Voksne, Job og Handicap i Aarhus og Randers Kommune i 8 år.
Da jeg er uddannet underviser, er jeg vant til at tilpasse undervisningen til alle typer af mennesker. Det betyder, at jeg hellere end gerne vil hjælpe med at lave særlige aftaler og finde løsninger, hvis du har udfordringer med at stave, læse eller andet.
I 2016 besluttede jeg mig for, at det var tid til at følge mit kald – at hjælpe andre mennesker på det personlige plan. Efter at have brugt utallige timer på at fordybe mig i psykologi, sexologi, parterapi, coaching og spiritualitet, var det tid til at dele ud af min passion. Jeg etablerede min klinik i Åbyhøj og senere i Latinerkvarteret i Aarhus. Jeg begyndte at holde foredrag flere steder i landet og arrangere workshops. Siden hen er jeg blevet gæsteunderviser på Sexologuddannelsen ved Joan Ørting, censor på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse og mentor på Mindfulness Master Coachuddannelsen ved Liselotte Ellegaard. I 2021 blev jeg uddannet Mindfulnessinstruktør. Selvom jeg allerede har mange redskaber, jeg kan dele ud af, kan jeg ikke lade være med fortsat at lære nyt. Så for øjeblikket er jeg i gang med en Uddannelse til Thetahealer, som har åbnet op for endnu dybere lag i det, jeg gør og deler ud af.
Er du klar til at hjælpe dig selv og andre mennesker med at få troen på sig selv, så livet kan leves fuldt og helt?
Lad os sammen arbejde for at transformere lavt selvværd til selvkærlighed, udvikle forståelse for de indre processer og få øget livsglæde i dagligdagen!
