Du er fyldt op af ord, du ikke siger, eller af ord sagt til dig. Din puls er høj, du er i evigt alarmberedskab, og du har svært ved at finde ro. Du kan ikke falde i søvn, fordi tankerne kører afsted med 120 km/t, og du slår dig selv i hovedet mentalt. Du sættes på plads og kritiseres – uanset hvad du gør eller ikke gør. Din indre kritiker er hele tiden aktiv, og du lytter til det, hun siger. Du er i gang med at gøre Janteloven til dit eget livsværk.

Hvorfor??? Hvorfor vælger du ikke at gøre noget andet?? Hvorfor bliver du et sted, du ikke trives? Hvorfor bliver du i en uønsket rolle, hvor du giver magten over dit liv væk?

Det gør du, fordi forandring er så svær.

Forandring i parforholdet eller på arbejdspladsen, i forholdet til forældre, veninder, kolleger, søskende, børn – uanset hvad det handler om, er forandring sindssygt svær. Det føles meget mere sikkert at blive, hvor du er – også selvom du ikke kan lide det – fordi det er kendt og dermed trygt.

Du vælger det, du har, fordi du ikke ved, hvad du får. Du vælger ubevidst ud fra en frygt for det ukendte – men ærligt: det er oftest en rigtig dårlig idé at lade frygt styre dit liv! For tænk lige nærmere over vendingen: “Du ved, hvad du har, men du ved ikke, hvad du får.”

Der står IKKE, at du skal blive ved det, du har. Der står heller IKKE, at det, du får, vil være dårligere. Der står blot, at du ved, hvad du har lige nu – og ikke kender fremtiden. Og hvis du reelt VED, du ikke har det, du drømmer om, at du ikke er der, hvor du vil være – jamen hvorfor vælger du så ikke noget andet?

Hvis du tøver, fordi ingen ved, hvad fremtiden bringer, og der dermed ingen garantier er – så ved du nok også, at man skal satse for at vinde. Og du kan vælge at satse anderledes, hvis du er sikker på at tabe. Hvis det er dig selv, du er ved at tabe, er der ikke så meget at være i tvivl om…

Men det kræver, at du satser – på forandring og dermed en uvis fremtid. Kun du ved, om du tør det, eller i stedet vælger at spille sikkert – på en nutid, du ikke ønsker at vinde..